Google Play Game services er introduceret

Google-Play-Game-services

Google introducerede i går en ny service til gamere som er integreret med deres Google + profil.. 

Jeg sad i går aftes og så hele keynoten fra den første dag live på årets Google I/O, og selvom eventet som sådan er for udviklere, er der stadig en masse af de ting der kommer os som slutbrugere til gode og som vi kan få glæde af.

 – Google Hangouts er officiel

En af de ting er Google Play Game services, som de demonstrerede ved at lade 3 personer spille det samme spil for derefter at sammenligne resultatet (real time-multiplayer er kun muligt via Android).

Der vil komme scoreboards og leaderboards, og bedst af alt vil det være muligt at gemme dine fremskridt i dine spil på tværs af Android, web, og iOS.

Google Play Game services er frit tilgængeligt til udviklerne der så kan integrere API`en i deres spil og gøre brug af den.

Forklaret så alle forstår det, så kræver det at f.eks en udvikler bruger det i spillet, ellers er det ikke muligt at benytte Google Play Game services igennem lige præcis det spil.

Super Sticman Golf 2 og World of Goo vil modtage opdateringer til den nye service i løbet af nogle dage, men der forventes at mange spil kommer til med tiden.

Vi vil skrive mere om den nye service når der kommer noget mere materiale.

Skriv kommentar
account_circle
email