Rygterne om en Samsung Galaxy S5 i aluminium begynder at tage form, og især nu da Samsung muligvis vil benytte samme firma som fremstiller hylsteret til iPads.
Samsung har siden lanceringen af Galaxy S4 (ses på billedet øverst i artiklen) fået kritik for deres valg af materialer, og sammenlignet med andre topmodeller som Sony Xperia Z1 og HTC One, virker Galaxy S4 da osse lidt på den billige side, designmæssigt ihvertfald.
– Ser vi Samsung Galaxy S5 i januar?
Derfor har de seneste måneders rygter haft meget fokus på at Galaxy S5 denne gang ikke vil være i plastik som f.eks Galaxy Note 3 og Galaxy S4, men at Samsung vil finde en ny designlinje så forbrugerne kan blive tilfredsstillet.
– Anmeldelse af Samsung Galaxy Note 3
En af grundene til at Samsung indtil nu har holdt sig til plastik er simpel, de har nemlig ikke selv mulighed for at masseproducere så mange “kroppe” i aluminium til deres produkter, men ifølge de nyeste rygter (som iøvrigt mest har fokus på at Samsung bruger en “Apple-fabrik, når nyhedsværdien i denne historie helt sikkert er at vi måske får en SGS5 i et andet materiale end det vi indtil nu har set) har Samsung gang i et muligt samarbejde med “Catcher Technologies”, et firma der bla. leverer metal-hylstre til ipads som bliver produceret af Apple inc.
Med tanke på at Samsung alene sælger hvad alle andre smartphone-producenter sælger tilsammen, så bliver deres salg helt sikkert ikke mindre af at kvaliteten på deres mobiler bliver bedre (det afhænger self osse af pris), og det bliver spændende at se om den kommende Galaxy S5 får et nyt look.
Du kan læse mere om Galaxy S5 rygterne her.
Har du en Samsung mobil og skal bruge hjælp er du velkommen i vores Samsung forum.
Hvis det bliver i metal, så vil jeg da håbe, at det stadigt vil være muligt, at skifte batteri, samt sætte løse SD kort i & gerne 2 SIM kort. Jeg er ikke specielt vild med det alu, har haft det på HTC, det er tungt & glat & dyrt. Men der skal nok være en masse andre mobiler, man kan vælge, så det bliver nok ikke det store problem.
Helt enig med dig Ted 🙂
Den bliver alligevel lidt rå hvis det passer at den bliver i metal 🙂