Forbud hævet! Galaxy Tab må sælges i Europa igen

Det oplyses i dag, at domstolen i Düsseldorf i Tyskland har ophævet forbuddet mod, at Samsung sælger og distribuerer deres produkt Galaxy Tab 10.1 i Europa.Samsung kan nu sælge og distribuere produktet indtil en kommende retssag.

 

 

 Dette bekræftes i en presssemeddelelse fra Samsung, samt af domstolen i Düsseldorf overfor patentekspert Florian Mueller fra FOSS Patents. Sidstnævnte har kigget på sagen. Forbuddet gælder dog ikke for Samsung Tyskland der ikke må sælge produktet i Tyskland, eller eksportere det udenfor landets grænser pt. Samsung er naturligvis glade for nyheden og udtaler følgende:

Virksomhedens nordiske PR-chef, Erik Johannesson, fortæller:

“Samsung glæder sig over retten i Düsseldorfs beslutning om at suspendere det foreløbige pan-europæiske påbud mod Samsung Galaxy Tab 10.1.Hos Samsung er vi fuldt engageret i at levere vores innovative mobile løsninger til markedet uden forstyrrelser og at sikre, at forbrugerne har et bredt udvalg af produkter at vælge imellem. Vi ser frem til muligheden for at genvinde vores intellektuelle ejendomsrettigheder under retsmødet planlagt til d. 25. august,”.

Krigen om tablet-markedet og design og patenter mellem Samsung og Apple har været noget dramatisk på det seneste. I Autralien bad Apple domstolene, om at få udleveret alle Samsung Galaxy tablet for, at destruere dem, som kopivarer. I Europa fik Apple et salgsforbud (red.:svarende til et dansk fogedforbud). Sidsnævnte er netop blevet ophævet af domstolen der udstedte dette.

Pt. forberede Apple og Samsung sig på en kommende retssag mellem virksomhederne. Apple mener Samsung krænker firmaets designbeskyttelse af tabletproduktet iPad (red.: det der på dansk svarer til en mønsterbeskyttelse af en specieldesignet brugsgenstand. Som eksempel kan nævnes den typiske danske brandhane, eller patentflasken med påmonteret genlukkelig porcelænsprop).

Om ikke andet bliver det spændende, at se hvordan sagen ender. For det hele handler om begrebet useability. Altså brugbarhed. Dette er selvsagt noget metafysisk – for kan man designe en tablet på anden måde, end med knapperne i top og bund og et kamera til videokonference/opkald på fronten? Og hvem kom først? det må domstolene nu afgøre i tvisten mellem Samsung og Apple.

Undertegnede skribent har såvel en Apple iPad, som en Samsung Galaxy Tab 7 (model P-1000). Og jeg har selvsagt svært ved, at se hvordan man praktisk kan placere elementerne, eller designe anderledes end begge producenter gør det. I det store hele kommer det nok mere an på markedsandele, end på plagiat og kopiering.

Selvom man må sige Samsungs seneste telefoner ligner Apple iPhone ret meget. Men det har Apple jo ikke rejst sagen på – men alene på det mere lukrative tablet-marked der er i voldsom ekspansion for tiden. Og her tilbyder Samsung en samlet pakkeløsning af produkter til netop virksomheder, der virker sammen “out-of-the-box”. Nøhjagtig som Apple gør det på samme meget afkastsgivende markedsområde.

 

(8) kommentarer
  1. Et fogedforbud vil kræve der gennemføres en retssag, når det først er hævet af en domstol. Af den grund må salget stadig ikke foregå i Tyskland, hvor sagen er anlagt, samt i Holland hvor Samsungs telefoner er fogedforbudt i en selvstændig retssag i dette land.

  2. Det bliver spændende at se hvad det ender ud med. Jeg har bestilt en 10.1 og håber at få den leveret inden der måske igen bliver udstedt et salgsforbud.

  3. I har ikke kunne kommenetere på artiklerne hele eftermiddagen…undskyld for det, problemet er ordnet nu 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email