Folder organizer

Folder Organizer til Android giver dig mulighed for at oprette mapper med ikoner eller billeder efter eget valg. Det er en app med mange muligheder, f.eks kan du også oprette widgets og smide genveje op i statusbaren.

Folder organizer kommer som en gratis app, og som en betalings-app. Forskellen er at hvis du betaler den nette sum af ca. 8 kroner, slipper du får reklamer.

Funktioner og indstillinger:

Nogle af jer kender måske Apps organizer fra samme udvikler. Folder organizer indeholder samme funktioner med lidt ekstra. Ideèn er at du kan holde styr på dine apps, bogmærker, kontakter osv, ved at oprette mapper til dem. Android kommer jo med muligheden for mapper, men hvis du har mange af dem kan Folder organizer hjælpe dig med at holde lidt mere styr på dem. Hovedargumentet for at bruge Folder organizer istedet for default mapperne er:

  • Du kan tilføje ikon til mapperne. Så kan du hurtigere finde dem.
  • Du kan oprette widgets med alle de genveje, bogmærker eller apps, alt det du vil.
  • Du kan selv tilføje nye ikoner eller hente flere.
  • Du kan smide en mappe op i statusbaren.
  • Du kan organisere dine ting “inde bagved”, så du altid har orden i det.
  • Du kan tage en backup til SD-kortet, så når du næste gang skifter Android, kan du genoprette.

I hovedmenuen bliver du tilbudt følgende funktioner at begynde med:

  • Labels (opret nye mapper eller “tags” med ikoner).
  • Apps (hvilke apps skal i hvilke mapper).
  • Search (søg).
  • Bookmarks (smid dine bogmærker i mapper).
  • Shortcuts (opret hurtigkald, genveje osv).
  • Contacts (sortèr dine kontakter).

Når du trykker på en app har du mulighed for at sende en QR kode til en ven via:

  • Bluetooth
  • Dropbox
  • Email
  • Facebook
  • Flickr                  

Hvilke muligheder du har for at sende afhænger selvfølgelig også af havd du har installeret på din Android mobiltelefon eller tablet.

Brugervenlighed:

Efter min mening er det okay at finde ud af. Du kan godt lige blive lidt forvirret første gang du åbner app`en, du finder dog hurtig ud af hvordan tingene hænger sammen.

Praksis:

Uundværlig. Nu har jeg jo ADHD i ret så voldsom grad, og min tålmodighed er nærmest ikke eksisterende. Med Folder organizer får jeg ikoner på alle mine mapper så jeg hurtigere kan finde det jeg søger.Hvis du f.eks har et firma, kunne du bruge dit logo som mappe-ikon. Da du kan hive alt ned i dine mapper, kan du faktisk arrangere det rigtig fint.

Backup delen fungerer uden vrøvl, og det samme gør “dele” delen. Det virker ikke som om at app`en sluger specielt meget strøm, og den har ikke crashet en eneste gang.

Den er også god hvis dine børn skal lege lidt med din Android, da du jo bare laver en mappe med et billede af dem. Så ved de hvad de må kigge i.

Hvis du som mig bruger en Launcher kan du oprette scrollable widgets. Det bruger jeg til bogmærker og andre ting i forbindelse med AppsAndroid.dk. Muligheden for at smide en mappe i statusbaren er også nyttig i dagligdagen, men da er Widgetsoid et bedre valg.


Her kan du hente den gratis app:

AndroidMarket_ikon_50  Folder organizer lite
Android_market_PC  Folder organizer lite 
Folder_organizer_lite_QR

Konklusion:

Tag og prøv den. Når først du har haft den nede kan du ikke undvære den. Prøv først den gratis version, og så opgradèr hvis du kan bruge den. Folder organizer har så mange funktioner at jeg kun kan anbefale den. Der findes andre “organisèr” apps, men denne her er ihvertfald en af de bedre. Èn af grundene er at den bare virker uden dikkedarer. Ingen forceclose eller andet irriterrende til at genere dig.

Min vurdering: 4/5

Testet version: 3.3.3.4

Android-penge  Cirka 8 kr.

Her kan du hente betalings-app`en:

AndroidMarket_ikon_50  Folder organizer
Android_market_PC  Folder organizer 
Folder_organizer_QR

Folder_organizer_Android_1 Folder_organizer_Android_3
Folder_organizer_Android_4 Folder_organizer_Android_6

Din vurdering af Folder organizer:

Skriv kommentar
account_circle
email