Nye billeder af LG G3 viser at den ikke kommer i metal men i plastik med et metalisk look.
Topmodeller som Samsung Galaxy S5 og Sony Xperia Z2 er allerede blevet lanceret, og trods forsinkelsen på det danske marked for Xperia Z2, kan den nu også købes i de danske butikker.
Den næste topmodel i rækken som vi spændt går og venter på er LG G3 der vil blive lanceret sidst i denne måned.
Som i kan se på billederne her i artiklen ser det ud som om at LG G3 ved første øjekast bliver i metal, men der er altså tale om et plastik-design med et børstet metallisk look (det er ikke blevet bekræftet hvilke byggematerialer LG benytter sig af).
Det kan måske skuffe nogle af jer, men i det mindste er det nu slut med at glide rundt i sit eget fedt som man gjorde/stadig gør på sidste års topmodel LG G2, især om sommeren.
Specifikationsmæssigt skulle vi ifølge hjemmesiden GSMArena, kigge på et 13 MP kamera med optisk billedstabillisering og på billederne herunder kan i se at på bagsiden til venstre for kameraet vil der være en “laser beam” der vil være behjælpelig når der er mørkt og der skal tages billeder.
Præcis hvordan det virker vides ikke.
Front-kameraet kan snappe billeder hvis du f.eks klapper i hænderne eller siger en kommando.
Skærmen vil være en 5.5″ QHD (2560 x 1440 pixels) og ganske som på LG G2 er der kun meget lidt bezel rundt om skærmen.
Under motorhjelmen vil der være en Snapdragon 801 chip at finde, ganske som på alle de andre nyere topmodeller.
Der vil være 3 GB RAM, 32 GB intern hukommelse med mulighed udvidelse af hukommelsen via micro SD-kort, og samme størrelse batteri som forgængeren G2, nemlig på 3000 mAh.
Sidst, men ikke mindst, går der rygter om at LG G3 vil blive vandtæt på samme niveau som Galaxy S5, og lidt under Xperia Z2.
Vandtætte smartphones virker godt for Sony og det vil give meget mening at når nu SGS5 også er vandtæt, at LG har valgt at gøre G3 vandtæt osse.
Vi holder jer selvfølgelig opdateret når tiden er inde her på sitet, samt på Facebook og Google +.
Den ser da ud til at bli ok 🙂