Mød DR Cast app´en – Din Chromecasts nye bedste ven

thumb dr-cast-app 

Mød DR cast til Android smartphones og tablets.

Har du en Chromecast? Så er denne gratis app et must have. Dr Cast kan nemlig (i modsætning til DR TV app’en) streame til Chromecast, men er også efter min mening langt nemmere at navigere i.

Jeg (Joachim Møller) fik i sin tid øje på Dr Cast via Google+ community ”Chromecast Danmark”, som jeg vil anbefale jer at deltage i.

Dr Cast er meget nem at gå til, overskuelig og intuitiv, men tag et kig på billederne for at få lidt syn for sagen.

Dengang de viste 1864 så jeg det på DRs app på min tablet, men den crashede ustandseligt (KitKat), så jeg har ikke rigtig villet rode med den siden, så jeg skal ikke kunne sige om de endelig har fået styr på det problem, og om de desuden har optimeret den til Lollipop endnu, men den har i hvert fald stadig IKKE Chromecast support.

 – Sådan får du gratis Viaplay og Play Musik via din Chromecast

Dr Cast kan også afspille på telefonen. I så fald åbnes der et vindue, hvor du vælger hvad du vil åbne det med. Jeg bruger som altid Mx Player Pro til alt video (en app som du bør tjekke, hvis du ikke har den i forvejen).

Live TV

Live TV

Dr Cast har mange indstillinger. Man kan indstille billedkvaliteten, hvilket er en afvejning af hvor pæne billeder kontra hurtighed man gerne vil have. Standardindstillingen er 240/135p, men den går helt op til 1920/1080p, hvilket jeg selv synes er overkill og mærkbart langsommere, men muligheden er der hvis man ønsker. Jeg bruger den trinnet under som er 960/540p. De viste screenshots er alle i standardopløsningen med et par enkelte undtagelser, f.eks. har jeg taget et af forsiden i både standard opløsning og fuld HD så du kan se forskellen.

DR Cast bruger systemsproget fra telefonen. Jeg var nødt til at slå over på dansk, for at vise jer hvordan det ser ud, men bruger ellers altid engelsk, som kan ses på screenshot fra min tablet.

Der er en Donér knap i oversigtsmenuen som man kan skjule, hvis man f.eks. allerede har doneret (men det er ikke et krav; den kan også skjules selv hvis du ikke har lyst eller penge til den slags). Den er dog så fabelagtigt nyttig at mange forhåbentlig vil føle sig tilskyndet til at smide en slat hans vej. Jeg vil fremover holde øje med hvad han udbyder for evnerne fejler tydeligvis ikke noget.

 – TV2 Play får Chromecast understøttelse

Jeg bruger Dr Cast både på min LG G3 (Lollipop) og 12.2” Samsung Tab Pro (KitKat), så app’en virker i hvert fald både til telefoner med Quad HD skærm og tablets. Jeg har ikke prøvet den på enheder med meget lidt RAM eller OS ældre end KitKat, så hvordan den kører på dem skal jeg ikke kunne sige. Den hopper pt. over i portrætvisning, hvis man vælger det man pt. ser, f.eks. for at spole, men han kigger på sagen.

 – Alt nyt om danske Android apps og spil

På en tablet får man et dejlig stort overblik over de mange titler som det kan ses på billedet herunder (den virker også i landscape mode, men det gør min screenshot app ikke, så det billede er vist i ”råt” format (billedet øverst i artiklen).

DR Cast på tablet

dr-cast-tablet

Spørgsmål til udvikleren

Morten Hundevad (udvikleren) har fortalt mig følgende angående de problemer, der er nævnt på Google Play, som jeg selv ikke har haft problemer med.

Mig: ”Alle underteksterne fungerede fint, så vidt jeg kunne se. Er der noget jeg har overset? Er det et periodisk problem?”

Hundevad: ”Tidligere version af Chromecast’s default afspiller (som min app bruger, da den er gratis), havde problemer med undertekster (virkede slet ikke).

Lige nu virker underteksterne fint, MEN nogle brugere kan IKKE slukke for dem. (Jeg kan ikke selv genskabe problemer på min telefon).”


Mig: ”Out of memory problem, er det på gamle telefoner med for lidt RAM? Hvis det er, ved du så ca. hvor grænsen går? 500MB, 1GB, 2GB?”

Hundevad: ”Hvis alfabetisk liste bruges bruger app’en til tider over 200M ram, så på telefoner hvor apps ikke må bruge så meget vil det være et problem. I ældre versioner af android kunne apps ikke bruge mere end 20MB hvis jeg husker rigtigt.

 – Cast film fra Blockbuster og HBO Nordic med Chromecast

*Her vil jeg (undertegnede, ikke Hundevad) ved nærmere eftertanke indskyde at det lyder som noget, der er afhængig af, hvor stor opløsning man vælger på billederne.

Mig: ”Er det en app som du stopper med at udvikle på så snart DR TV får Chromecast understøttelse (hvis den da ellers nogensinde får det)?” (Red: Jeg spurgte fordi jeg absolut håber at han bliver ved).

Hundevad: ”Nej, jeg stopper ikke medmindre DR’s app også bliver brugervenlig. Efter min mening er den mere eller mindre umulig at søge i (men det er bare mig).”

Her vil jeg så tilføje at det ikke kun er ham. Jeg finder også DR TV app’en ubehjælpelig.

NB: Har du brug for hjælp til din Chromecast har vi netop oprettet et Chromecast forum.

Vi har i sidste uge oprettet en danske Android apps og spil samlingGoogle + som du med fordel kan følge, ligesom at du også altid vil blive holdt opdateret via Twitter.

Hvor henter jeg DR Cast

Du kan hente DR cast gratis via Google Play.

Nedenfor er seneste beskrivelse fra Google Play pr. 18. maj.

App til Danmarks radio så man kan afspille på Chromecast

Funktioner

  • Live tv/radio

  • Søgning af Videoer

  • Programmer Liste (alfabetisk) (Nogle telefoner har ikke nok memory til denne funktion).

  • Programmer Liste sorteret per kanal.

  • Programmer Liste efter kategori.

  • Mit Dr (kræver dr konto/login, bruges til at vise og se programmer sidst set og favoritter).

  • Bestem hvor store billederne skal være.

  • Børne beskyttelses mode (Kun indhold fra Ramasjang og Ultra).

App’en er ikke 100% færdig og har et par enkelte hængepartier. Men vil gerne have noget feedback til at finpudse! P.t. har jeg ikke fået så meget feedback, hvis app’en skal blive bedre vil jeg gerne have noget mere feedback.

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER

DR Cast på smartphone

dr-cast

(15) kommentarer
    1. Tja, lidt sent svar hehe. Den eksisterer desværre ikke længere, af grunde jeg ikke er bekendt med. Jeg har taget en mega lang “orlov”, af mangel på bedre beskrivelse. Hjemmesiden blev hacket og var kaput i meget lang tid, dvs. vist nok i mere end et år, men det er længe siden, så jeg husker det ikke. Mit skriveri var freelance og siden 2015 bør trykket lægges på “free” delen af freelance ;-P
      Jeg kan prøve at kigge efter en erstatning. En skam at jeg ikke har en backup af apk filen, som så kunne deles, hvis ellers den stadig ville virke.

    1. Tja, jeg vil fortsætte selv om dette skulle ske. Jeg syntes deres app er ubrugelig.

      Men der er nu bare mig!

  1. Enig med forfatteren som åbenbart er ny?velkommen til 🙂 sys kun det er Høy der skriver historier normalt fed app og den virker altså fint osse på galaxy s4 har ikke oplevet problemer endnu og har brugt den i 20 minutter 🙂

    1. Ny, arh ikke helt, siden Okt 2013 😛
      Høy ejer showet. Jeg er kun free-lance 8)

      https://www.appsandroid.dk/guider-og-tips/rad-og-tips/1870-sony-smartwatch-2-tanker-tips-til-apps-mm.html

      https://www.appsandroid.dk/produkt-test/controllere/2573-moga-pro-game-controller-test.html

      Jeg skriver (indtil videre) når jeg har tid (min form for perfektionistisk grundighed er ret tidskrævende), ikke er på søen og har noget specielt at byde ind med, som f.eks. denne app, der bare var alt for ukendt og alt for fed til ikke at ville fortælle hele Danmark om.

      Glad for at I finder den nyttig. Jeg bruger min Chromecast dobbelt så meget som ellers pga. denne app. Der er grænser for hvor meget YouTube og Netflix jeg orker 😛

      1. du skriver gode artikler hvilket vel er derfor du får lov hvis man kan sige det sådan 😛 har nemlig læst flere af dine historie og du er altid super grundig så thumbs up 🙂

        1. Tusind tak 😀 Det første jeg tænkte på da jeg læste din besked var min super underholdende yndlings YouTuber, TL;DR (Teal Deer) og hans ofte brugte frase: “Flattery will get you everywhere” 😛

Skriv kommentar
account_circle
email