Anmeldelse af Sony Smartwatch 2

Test og videoer af Sony Smartwatch 2.

Sony Smartwatch 2 er Sony`s 3. generation af smarte ure, og det har efterhånden udviklet sig til en gadget der både er nem at bruge, men også praktisk i det daglige.

Smartwatch 2 har en 1.6″ LCD skærm med en opløsning på 220 x 176 pixels. Der er NFC og Bluetooth 3.0, og uret er IP57 klassificeret, hvilket betyder at det godt kan tåle en regnbyge.

Smartwatch 2 virker med alle Android smartphones der har NFC og kører Android 4.0 og derover.

Har du en Sony Xperia mobil er det nemmere at komme igang da du kun behøver at installere SW2 via Google Play. Har du ikke en Sony Xperia skal du også installere Smart connect.

Udseende:

Med sit sorte og firkantede look bliver tankerne ledt hen på produkter som Sony Xperia Z1 og Xperia Z Ultra og om det er med vilje at Sony har prøvet at bibeholde lidt af designet fra deres Xperia-linje ved jeg ikke, men uret er pænt at se på.

Smartwatch 2 kommer både i en version med metalrem og i en version med silicone-rem, det er sidstnævnte jeg har båret på armen den sidste måneds tid og til trods for at remmen kan skiftes ud med alle de 24mm remme du måtte finde, så kan jeg godt lide udseendet på remmen af silicone der er lidt mere neutral end remmen af metal.

 – Sony Xperia Z2 test

Remmen af metal giver dog et bedre indtryk af kvalitet og du kan herunder se metal-udgaven på Joachim Møllers spæde arm. Det firkantede ur er Sony Smartwatch 2.

A comparison table sideways

A comparison top arm

Smartwatch 2 har kun èn fysisk knap, og det er tænd/sluk knappen på højre side af uret. På venstre side af uret har vi indgangen til micro-USB, og under skærmen 3 trykfølsomme knapper, nemlig hjem, menu, og tilbage.

Bras eller….

Sony Smartwatch 2 er IP57 klassificeret, og det betyder at den kan modstå støv og kraftige vandstænk. Faktisk kan den tåle at blive sænket i vand og ligge på lavt vand i en halv time (teoretisk). Det er dog ikke noget vi anbefaler at prøve af, men vi har lavet videoen herunder (tak for alle jeres mails angående emnet) der viser at Smartwatch 2 rent faktisk er vandtæt.

Smartwatch 2 virker umiddelbart solidt, men jeg tror ikke at der skulle meget til før at det, ligesom andre ure, ville blive smadret ved at man f.eks trådte på det. 

Holder du det imellem dine fingre og klemmer lidt hårdt har du en god fornemmelse, og du tænker ikke at det er noget bras du står med.

Alle videoer kan afspilles i HD

Skærmen:

Skærmen er en LCD skærm på 1.6″ med en opløsning på 220 x 176 pixels. Skærmens lysstyrke er så høj at du nemt kan bruge uret udenfor, og der er mulighed for at sætte lysstyrken på automatisk. Hèr kan den dog godt være en anelse for mørk indenfor nogle gange.

Nu er skærmen jo ikke så stor, men sammenlignet med Samsung Galaxy Gear er det tydeligt at Samsungs Amoled skærm er flottere og mere tydelig at kigge på, og LCD skærmen på SW2 har dårligere synsvinkel.

NB: Vores test er baseret på buildversion 1.0.B.3.46/1.0.A.3.8 af firmwaren. 

Efter den seneste opdatering er det blevet muligt at benytte uret uden at have kontakt til en telefon (før skulle du have kontakt til en telefon før du kunne komme ind i uret), der er kommet stopur og mulighed for automatisk lysstyrke. Sidstnævnte har vist sig at være særledes effektiv, og selvom Smartwatch 2 som før nævnt til tider bliver lidt for mørk i mørke rum, så har jeg sat automatisk lysstyrke til konstant.

Skærmen reagerer fint på berøring og det samme gælder de trykfølsomme knapper under skærmen.

Skærmen har ikke film på og da uret sidder et udsat sted anbefaler vi at du bruger screenprotector.

Nu ville jeg aldrig bruge så lille en skærm som browser, men hvis Sony mangler ideér til et kommende Smartwatch 3 skulle det helt sikkert være en anden skærmtype med en højere opløsning.

Praksis:

Dette er det første smartwatch der rigtigt har haft min interesse, og det grundet at det kører Android som jeg jo elsker ligeså højt som jer andre.

Jeg har aldrig før benyttet mig af et armbåndsur, og jeg havde egentlig heller ikke planer om at begynde på det. Efter at have brugt Sony Smartwatch i over en måned har jeg dog skiftet mening, og nu kan jeg slet ikke undvære det.

Smartwatch 2 leverer nemlig varen, og alle funktioner der bliver reklameret med virker som de skal. Nedestående er en liste over de ting jeg bruger Smartwatch 2 mest til:

  • Tjekke beskeder (mails, facebook, twitter, SMS)
  • Kontrollere musikafspilleren på telefonen (f.eks når jeg står og vasker op…yeps i læste rigtigt)
  • Se billeder fra mobilen via Smartwatch 2
  • Se hvad klokken er
  • Tjekke vejret
  • Tjekke indgående opkald
  • Finde telefonen via uret (min ældste søn finder det meget morsomt)
  • Få besked om opkald osv under møder via en brummen i håndleddet
  • Bruge det som alarm og vækkeur
  • Tjekke min kalender
  • Tjekke missede opkald
  • Mute mobilen/slukke WIFI/tjekke batteristatus på mobilen via Smartwatch 2 mm

Faktisk er det noget nemmere at via Smartwatch 2 at åbne for SMS app`en hvis du skal skrive tilbage til èn, end det er at først tage mobilen og finde den.

Smartwatch 2 kan også bruges i forbindelse med headsæt og du kan via Sony`s egen opkaldsapp hurtigt ringe en kontakt op via uret. Vi har sendt Joachim Møller en tur ud i kulden og han skriver tilbage til mig:

Jeg bruger det med mit super gode og relativt billige HM7000 Samsung headset. Det fungerer glimrende. Jeg bruger Call Handling Pro. En app jeg også anbefalede og som nu har fået adgang til alle kontakter og med favoritliste og dialer mm. Man bør bruge den eller Sony’s, hvis kan skal ringe folk op uden at hive mobilen op af lommen. Call Handling Pro har svarknap på uret, hvilket Sony’s ikke har (hvis man vil svare fordi det vil tage lidt tid at få fisket den op af tasken eller den ligger på bordet og man bare vil bruge speakerphone). Med Sony’s må man så bruge headsetknappen (men har ikke brugt den siden den første uge,  så ved ikke om den er blevet bedre siden). De er mutually exclusive, så man må kun installere en af dem ad gangen.

Det er netop med et headset at uret er fedt, da man, selv hvis man kører bil, lige hurtigt kan se hvem der ringer. Mit headset kan svare ved at jeg siger “Answer”, så jeg behøver ikke engang flytte den ene hånd fra rattet og trykke på headsettets knap, så mere sikkert all around og rigtig nemt. Der er headsets og/eller software, der kan læse nummeret højt, men hvor mange telefonnumre er det lige man kan udenad? Der er uret rigtig godt.

PowerAmp musikstyring er også blevet godt. Især god til indkøb ved brug af lister via Smartnote app.  Nu da der der både er stopur og timer bruger jeg det dagligt til madlavning så jeg ikke bliver distraheret og pludselig står med en tør/sort gennemstegt bøf/kotelet.

En anden praktisk ting er at Smartwatch 2 jo er vandtæt. Det giver èn lidt mindre bekymringer når man shopper rundt efter efter julegaver i regnvejr.

Batteritiden lever ikke helt op til hvad Sony skriver i produktbeskrivelsen, men hvis vi sammenligner med f.eks Galaxy Gear kan Smartwatch 2 holde strøm i mere end dobbelt så lang tid, hvilket for mig i praksis på en fuld opladning svarer til en 3 dage.

Da Bluetooth er tændt på mobilen skal du regne med at batteritiden dèr bliver mindre end hvad du er vant til.

Du kan selv forøge batteritiden ved at (på Sony produkter) at bruge STAMINA, eller indstille din synkronisering manuelt på vejr, mails osv. STAMINA har ikke voldt problemer på Xperia Z1 eller Xperia Z, og bare husk at tilføje de apps du vil have skal holdes kørende.

Jeg er yderst tilfreds med batteritiden og det er nemt at lade Smartwatch 2 op, ganske som du gør det ved din mobiltelefon.

Netop det at det er hurtigt lige at smide Smartwatch 2 i laderen er en stor fordel da det i forhold til vores mobiltelefon jo er en ekstra arbedjsbyrde at skulle sørge for at uret er ladet op, samtidig med at vores mobiler også skal i laderen hver nat (i manges tilfælde). 

Herunder en 10 minutter lang video hvor vi kigger lidt på nogle af de apps der kan erhverves og hvad man kan bruge Smartwatch 2 til og vi kommer også ind på nogle ting der ikke er nævnt i teksten.

Antallet af apps er en stor styrke og der er vel godt en 200 til 300 apps du kan hente og installere på mobilen til Smartwatch 2. Sony har sørget for at du har nok af apps til at starte op på og alle apps fra Sony er gratis.

Du kan læse vores vejledning til apps, køb mm til Sony Smartwatch 2 ved at trykke på linket herunder.

 – Sony Smartwatch 2 – din komplette guide til tips til apps, vejledning mm

Nu bygger vi denne test på den seneste opdatering, men har du ikke fået opdateret dit ur eller har du lige fået et ur der driller når du skal parre, så opdatèr det med det samme via Google play.

Det er muligt at bruge Smartwatch 2 uden parring, det vil sige at du kan slukke for Bluetooth og spare noget strøm hvis du sidder i flyet eller lignende, og du kan bruge det selvom mobilen lader op derhjemme og du er en tur i byen. Når der ikke er noget kontakt til mobilen får du ikke notifikationer om nye mails, SMS`er osv, og Smartwatch 2 er “nedgraderet” til et almindeligt ur med timer og alarm. 

Nu har jeg ret store fingre, og til trods for at skærmen kun er 1.6″ stor har jeg ikke problemer med at hverken scrolle rundt imellem startskærmene eller ramme touch-knapperne under skærmen. Det er muligt at lave fonts`ene større.

På uret er der flere forskellige indstillinger, du kan f.eks vælge forskellige urstile og nulstille uret uden at skulle have mobilen frem.

Konklusion:

Sony har med Smartwatch 2 produceret et produkt der ikke bare er vandtæt, men også fungerer rigtig godt i det daglige. Vores oplevelse er at uret er stabilt, og trods at forbindelsen imellem Smartwatch 2 og mobilen godt kan ryge en gang imellem er vore samlede helhedsindtryk godt, især efter den sidste opdatering.

Man kunne sagtens finde på flere fede funktioner til et smartwatch og jeg glæder mig til at se hvad denne gadget bringer os i fremtiden. Både Joachim og jeg bruger det dagligt og ville ikke undvære det.

Uret er afprøvet på Samsung Galaxy Note 3, Samsung Galaxy S4, Sony Xperia Z, Sony Xperia Z1, og LG G2 uden problemer.

Opdateret: Smartwatch 2 er også afprøvet på Xperia Z2 og Xperia Z3 uden gnidninger.

appsandroid anbefaler ikon-01

Sony Smartwatch 2 kan købes herhjemme til en pris imellem 1088 – 1700 kroner, vi regner med at prisen er på 1200 kroner her i vores bedømmelse og derfor lander SW2 på 5 ud af 6 mulige point.

Det der trækker ned er en anelse lag på skærmen, samt skærmtypen og opløsningen.

SW2 er herfra anbefalet.

Vores vurdering: 5/6 

appsandroid bedømmelse 500px-03

Sony Smartwatch 2

(34) kommentarer
  1. Har fået det her ur til jul og vi kan ikke finde ud af at få det til at virke så jeg google det og fandt jer. Er der noget jeg skal gøre for at få det til at virke? Jeg har en Note 2 (som jeg osse lige har fået) og har tændt uret og aktiveret nfc og bluetooth på Note 2 og holder dem tæt sammen. er der andet jeg skal gøre?

    1. Læs her: https://www.appsandroid.dk/joomla/guider-og-tips/rad-og-tips/1870-sony-smartwatch-2-tanker-tips-til-apps-mm.html

      Jeg har i øvrigt også en Note 2. Slå NFC til og tænd uret. Når der er forbindelse vil den bede dig om at installere Smart Connect, hvis ikke du allerede har gjort det, men bare følg første del af min guide.

      Du skal bare glide bagsiden af telefonen (hvor chippen sidder på indersiden af bagcoveret) henover bagsiden af uret (NFC har altid et lille N symbol, der hvor chippen er placeret. Når telefonen siger Ding (ikke på lydløs selvsagt) så har du kontakt.

      1. Okay det hjalp og nu virker det, men jeg synes nu at det er lidt besværligt hvis man er newbie 😛 men jeg gjorde som der står i den guide og jeg kan se at der også er nogle apper som ham der har skrevet guiden har prøvet. Har i prøvet nogle af dem i kan anbefale? tak for hjælpen.

  2. I skal tænke over at Sony er nye på det marked. Samsung har lavet mobiler i mange år og Sony er jo næsten kun lige begyndt på at lave mobiltelefoner så Samsung er et bedre køb for de har noget mere ballast i rygsækken.

    1. @Palle K:det er da noget vrøvl 🙁 . Sony har da været igang da de hed sony Ericsson så de har da masser af erfaring med mobiler og hvis du følger med her inde kan du læse at Sony sågar får ros for di at de opdaterer deres nye produkter meget tit så de er skam “med på moden” 🙂

  3. fin test med nogle gode videoer.hvorfor gør i opmærksom på at det er den nye version i bedømmer testen på? min første inskytelse er at det er fordi at hvis testen vil blive bedømt på en gamlere version så ville i ikke give den så gode karakterer.er det rigig?

    1. Jeg ville personligt nok give uret 4-4.5 hvis jeg skulle leve med den buggy firmware det var født med, især den manglende auto-brightness og den manglende watchface der ikke som nu kan vise dag og dato sådan som deres reklamemateriale ellers i sin tid viste (jeg glemmer sgu altid datoen 😛
      Sony er flittige med opdateringer (ulig f.eks Samsung med min mobil, så uret er langt bedre nu end dengang.
      All good things come to those who wait 😀

      1. tak for svar.så jeg kan vel godt gå ud fra at hvis for eksempel læser en anmeldelse af smartwatch 2 der er ældre end den her at den er bedømt ud fra den ældre software? og hvis at forfatteren så havde haft den nyere version af softwaren at han så muligvis også ville gi den en højere karakterer? det jeg mener er at hvis man er rigtig grov så kan man egenli godt sige at alle anmeldelse af produkter med gammelt sowftware til dels er ubruelig hvis at der er kommet et nyt styk software der har forbedre produktet meget?

        1. Her følger en lidt lang forklaring hehe.
          Ja, jeg ville ikke gå så meget op i ældre anmeldelser hvis ikke de nævner opdateringer. Min anmeldelse er f.eks opdateret bl.a. ang. lyssensoren og apps der siden er kommet til eller som er holdt op med at virke hvor fundet relevant at nævne.

          Pudsigt nok så nævnte jeg for Høy for nogle dage siden at Sony (og alle andre) skulle lade være med at udsende produkter med halvkogt firmware og vente en måned eller to og så have noget der virker godt fordi næsten alle anmeldelser laves i starten og opdates aldrig eller sjældent.

          Jeg har ikke haft SW1, men har læst at det var noget skrammel i starten og så efter vistnok 6 mdrs tid kom der en stor opdatering og så var det langt bedre, hvilket enkelte senere anmeldelser da også viser.

          Om det var fordi de ville nå ud inden Gear vides ikke, men Gear har vist samme problematik hvor det halve virker skidt (i starten i hvert fald), feks at det gennemtvinger mikrofonen på håndleddet selvom man bruger headset eller noget i den dur.

          Apple lader til måske at have lært af iPhone 4 antenne-fadæsen med al den tid de er om at lave deres ur færdigt og Samsung er notoriske for at proppe alle mulige ligegyldige halvfærdige funktioner i deres mobiler mm. (smart rotation, eye scrolling etc).

          Men ja, egentlig bør alle anmeldelser nævne den testede firmware version. Smart Camera app fra Sony var f.eks skod i starten. Nu er den god nok (Remote shot for Smartwatch 2 er dog langt at foretrække hvis den ellers virker, hvilket den er holdt op med på min Note 2 efter ny ROM – snøft ;-( men udvikleren kigger på det nu 🙂

  4. min erfaring / bluetooth kan godt være tændt i lang tid uden at sluge batteri men når det er aktiv så spiser det batteri hurtigt 🙂

  5. Høy og Joachim : jeg synes at batteriet løber noget stærkt på mobilen når bluetooth er slået til hele tiden. Hvordan oplever i det?

    1. Jeg har rodet med en masse forskellige ROMs på det sidste og nogen æder batteriet hurtigt ift. andre og jeg har alt for mange apps pt. til lige at kunne danne mig et indtryk hvor meget der skyldes BT og uret. Du kan overveje denne app (https://play.google.com/store/apps/details?id=com.gsamlabs.bbm) hvis du vil undersøge om det er BT der æder dit batteri. BT i sig selv bruger kun lidt hvis det ikke er sluttet til noget. De apps der fodrer uret kunne godt tænkes i en eller anden udstrækning at forhindre uret i at gå i Deep Sleep pga wakelocks. Jeg er selv nysgerrig og kigger mit Betterbatterystats og Android Tuner igennem henover julen.

  6. Min den ældste vil meget meget gerne have et smartwatch 2 så lad os nu se om julemanden kommer med et til ham (han læser med herinde) :-*

  7. Jeg har ønsket mig smartwatch 2 til jul af min bedre halvdel så jeg kan næsten ikke vente jeg ved nemlig at jeg får det 😛

  8. Det bruger også mere batteri jo længere uret og mobilen er fra hinanden. Det er mest vibrationerne, der bruger løs, så hvis man får twitter og/el. FB beskeder hver 15. minut, så holder det selvsagt kortere tid. Synes nu det mere batteri man bruger på at have bluetooth tændt hele tiden modsvares ret godt af besparelsen på ikke at skulle tænde skærmen, den jo altid største strømsluger til festen 8)
    De har underligt nok, i den sidste firmware opdatering) fjernet den der fede 1% intervalindikation når det ladede op slukket 🙁

    De har opdateret firmware 2 gange siden jeg fik mit 2. oktober, så de får da noget fra hånden inde hos Sony.

    Det lader dog så hurtigt op, at man kan lade det fuldt op bare i den tid man nyder sin aftensmad (og ikke bør lade sig forstyrre alligevel 😉 )

    Service Announcement :-*
    Jeg har læst om nogle, der havde bøvl med forbindelsen til uret, når de kørte nogle apps pga. noget STAMINA indstilling, men har aldrig haft en Sony mobil og kender derfor ikke STAMINA, men hvis nogen oplever problemer i den retning, så google det og prøv at rode med STAMINA indstillingerne før I evt. giver uret/appen skylden.

    1. Høy skriver da at stamina ikke er et problem på z og z1 og jeg har selv z1 og smartwatch 2 og bruger stamina og oplever heller ingen problemer. Hvad præcis er det du oplever så skal jeg da se om jeg kan hjælpe dig?

      1. Jeg har ikke en Sony mobil, så jeg har ingen problemer, men hvis du læser under denne app, som jeg selv elsker (hvorfor jeg pt. roder desperat for at få den til at virke igen (Note 2) efter skift af ROM i dag 😉 ) så vil den funktion, hvor kameraet kan tage billeder låst og med slukket skærm, f.eks. ikke virke med Stamina.

        https://play.google.com/store/apps/details?id=net.watea.sw2.rshot

        Det var bare ment som et hjælp til hvad kan skal overveje at lede efter, hvis der evt. er noget der driller. Det er dermed ikke sagt, at der nogensinde VIL være noget der driller den enkelte. Det gælder jo alle powersave funktioner, hvad enten det hedder Stamina, Juicedefender, 2xBattery eller andet, at de kan forstyrre den ønskværdige del af din baggrundssynkronisering, i hvert fald hvis de er instillet forkert.

  9. Rigtig test som vanen tro og jeg elsker bare mit smartwatch 2 (det rimede) :-* jeg har udskiftet remmen med en jeg har købt og det klæder virkelig meget at få en fed rem på kan jeg hilse og sige.

  10. Fuldstændig enig i jeres test. Jeg er bare så glad for at jeg ikke valgte Galaxy gear. En af mine makkere har gear og han skal lade hver nat og nogle gange to gange om dagen.ved godt så at det kommer an på hvor meget det bliver brugt men alligevel 🙂 jeg kan osse anbefale det da jeg har haft det siden i skrev den guide om de der apps (tror nok at det var Joachim) for jeg bestilte det lige efter nemlig 8) 8)

Skriv kommentar
account_circle
email