UI:
Samsung Galaxy Tab 7,7 kommer med Android Honeycomb og bruger Samsungs egen brugerflade, Touchwitz. Samsungs brugerflade er ikke langt fra Androids egen, og de har været lidt smarte med deres tablet-version. F.eks så kan du ikke trække din statusbar ned som du normalt gør på din mobil. Du giver blot din værktøjslinje i bunden et lille prik i højre side og wupti. Det er også her du tilgår dine indstillinger da “menu-knappen” er fjernet.
Når du vil tilføje widgets eller apps til dine startskærme, så trykker du øverst på skærmen og kommer ind til en ret lækker menu hvor du har et godt overblik over hvad der er tilgængeligt.
Som altid har Samsung ikke de helt vilde widgets at byde på, men der finder du hurtigt nogle på Google Play eller i vores Android widgets-kategori.
At tage et screenshot er nemmere end aldrig før, da du på din værktøjslinje i bunden har en dedikeret “skærmdump knap”.
Midt på værktøjslinjen er der en pil, som ved berøring er en hurtig genvej til f.eks musikafspiller, kalender, jobliste, meddelser, opkald, og E-mail.
Medier:
Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med kameraet. Billederne er virkelig ringe, og du skal kun bruge kameraet i nødstilfælde. Derimod vil jeg snakke lidt om spil-oplevelsen på Samsung galaxy Tab 7,7….for den er virkelig god at spille på….når skærmen reagerer selvfølgelig.
Jeg har spillet følgende spil uden problemer:
- Drift mania
- Parkin Challenge
- Cake Maker
- Mike Vallely Skateboard (virkelig et godt spil på en tablet)
- Stand O`Food
- Succes Story
- Reloaded
- Cafe Forever
- FarmDriver
- Angry Birds
- iFishing
- Mafia Driver
- Death Rally
- Fishing Game
- Formular Racing
- Basketball Shooter
- Crazy Bike Racing
- Crime City
- FLCommand
- SWAT Sniper
- Drag Racing
- Skaterboy
- LEGO 4+
- Sushichop
Alle spil kørte glimrende, og i forhold til på mobilen er det nemt at spille på en tablet. Film er en fornøjelse at se på Super Amoled Plus-skærmen, og jeg oplevede ingen problemer hverken med streaming eller film på hukommelsen.
Praksis og konklusion:
Som sagt reagerer skærmen ikke altid på min fingers berøring. Ud over det så fryser den ret ofte når man bare bladrer rundt i menuerne. En opdatering ville måske afhjælpe lidt af dette, men jeg tvivler på at den nogensinde vil blive helt flydende at lege med (er der nogen enheder der er det?).
I forhold til konkurrenterne har Samsung en kæmpe fordel med deres Super Amoled-skærme. Har du først haft en Samsung i hånden med Super Amoled vil du nødig gå tilbage til SLCD-skærme. Dette er især et punkt du skal tage i betragtning da vi jo nu går sommeren i møde, og du skal sidde udenfor med din tablet i solen.
Størrelsen er helt perfekt til sofaen derhjemme. Jeg ville gerne at den var en anelse større, konen er ganske tilfreds med de 7,7″, så det er lidt afhængig af hvad dit behov er. Netop grundet at den ikke er så stor, samt at den er meget tynd, gør at den er rimelig portable at have med sig. Den kan nemt være i en stor jakkelomme, eller i en sidelomme i tasken.
Batteritiden er god. Efter to timers intensivt spil, er der kun spist 25% af batteriet. 4 timers surfing kan ligeledes lade sig gøre uden at den kommer under de 50%, hvilket er ret godt klaret. Husk på at skærmen stadigvæk er den største batteridræner, så jo lavere du har lysstyrken, des længere holder en enkelt opladning af batteriet.
GPS, Wifi og Bluetooth fungerer fint.
Der er mange af jer der har mailet angående at muligheden for at flytte apps til SD ikke er tilstede på tabletten. Jeg har kontaktet Samsung, men tænker at der blot er tale om en fejl der bliver rettet. Jeg mener dog ikke at det er nødvendigt at flytte apps til SD med så stor en intern hukommelse.
– Samsung til brugerne: Derfor kan i ikke flytte apps til SD-kortet
Samsung Galaxy Tab 7,7 er virkelig en lækker maskine, og trods der er lidt småfejl synes jeg at Samsung har sluppet rigtig godt fra den her. Brugerfladen er overskuelig, og det er nemt at finde ud af, også for en begynder.
Læs også: Ice Cream Sandwich er på vej til Samsung Galaxy Tab.
Hvis du står og overvejer en tablet, så kunne den her måske være noget for dig. Selvom prisen er lidt højere end den burde være, så er det et godt stykke isenkram.
Benchmark udført 5 gange med linpack: 81.87 (på to kerner)
Benchmark udført 5 gange med Quadrant: 31.77
Min vurdering: 4/5
Til prisen (ca. 4600 – 5000): 3/5
Tryk for at zoome
Jeg købte den her tablet efter jeg læste jeres test. Jeg havde overset at jeg ikke kunne smide apps og spil på sd kortet, så jeg har virkelig fortrudt mit køb 😥
Du har helt ret, det har jeg glemt at nævne…
Jeg har ikke haft muligheden for at afprøve et tastatur til den desværre 🙂
Svar på test 7.7 Du nævner ikke noget om, at man ikke kan se på Taben når man oplader. Det er lidt irriterende synes jeg.
Hvad mener du om transportabel (test) Bluetooth tastatur til Taben ?