Browseren:
Browseren er jeg generelt tilfreds med. Det kører ikke helt så flydende som jeg gerne ville have det, og den høje opløsning gør at man er nødt til at indstille browseren til at være zoomet ind, og det bevirker igen at nogle websider ikke ser ud som de burde…men det må vi hellere bare vænne os til.
Jeg er stadigvæk utilfreds med med HTC`s måde at håmdtere de åbne vinduer på. Jeg synes det går for langsomt, og det er ikke særlig nemt i forhold til default Android. Bogmærkedelen er blevet bedre efter at HTC har tilføjet tags, og det er nemt at se de sidst besøgte sider.
Mobilvisning er ikke slået til når du åbner HTC EVO 3D første gang, det skal du tage at gøre. Ude i browseren tryk menu – indstillinger – sæt hak ved mobilvisning.
Noget af det fedeste ved HTC`s browser er når du skal kopiere tekst. Det fungerer bare meget bedre end på alle andre Android mobiler. Hvis du dobbeltklikker zoomer tekst og billeder ind så de passer til skærmen, og det virker som altid rigtig godt. Jeg foretrækker dog til hver en tid Dolphin browser til Android.
Multimedie:
Jeg har nu for første gang haft mulighed for at afprøve HTC Watch, og det virker glimrende. Helt klart en service jeg kunne finde på at bruge i fremtiden.
Læs også: HTC Watch…den endelige dom.
Musikafspilleren er også klart godkendt, lyden er okay uden overhovedet at være god. Det her med at vurdere lyden er meget individuelt, og afhænger helt og holdent af hvor meget musikken fylder i din hverdag. I min hverdag fylder musik ikke så meget mere, så der skal ikke så god en lyd til at tilfredstille mig når jeg sidder i toget. Tager du et par hørebøffer på bliver lyden klart bedre.
Som sagt sidder der en fysisk kameraknap på siden af mobilen, og ved siden af den en switcher til 2D/3D. Det fungerer ret godt i praksis, og HTC EVO 3D er ret hurtig til at få knipset nogle billeder. 3D delen virker som den skal, og både billeder, video-optagelser og et eneklt golf-spil fra Gameloft, har jeg nydt i 3D….ihvertfald så længe jeg kunne holde til det i mine øjne. Efter at have kigget på 10 billeder er du træt af det, og det er ikke noget jeg kommer til at bruge eller længes efter i fremtiden.
Til jer der er oppe i 30`erne, kan i huske de der vendbare billeder som altid var med i Anders And bladet? når man vendte dem så bevægede Anders And en arm eller et ben. Sådan er billederne taget i 3D når du bevæger dig lidt frem og tilbage imens du kigger på billedet.
Det mest imponerende jeg har set i 3D er nok Let`s Golf.
Uanset min mening så virker det fint, og det er også indivuelt om man kommer til at bruge det eller ej.
Tryk for at forstørre
Opkald:
Jeg synes at sms-delen er lidt kedelig på HTC-mobiler i forhold til f.eks på Google Nexus S. Ikke detro mindre virker det efter hensigten, og især at skrive en sms på en HTC er af en eller anden grund nemmere for mig end på en Samsung.
Lyden under et opkald er acceptabel, men jeg ville gerne have muligheden for at kunne skrue højere op for en samtale ude i trafikken. Det samme med indkomne opkald. De er næsten ikke til at høre på en stærkt trafikeret vej. Det er nemt at tilgå mulighederne for at ringe, skrive eller maile en person. Ved at trykke på billedet kommer der “hurtig kald”, en popup som jeg i særdeleshed er ret glad for.
UI:
Lockscreenen er bare lækker, og efterhånden som HTC udvikler HTC Sense, er der ikke noget mere lækkert til en Android smartphone. På din lockscreen har du 4 ikoner som du kan trække op i en ring, og på den måde tilgå applikationen uden først at skulle låse mobilen. De 4 ikoner er efter eget valg. Når du åbner HTC EVO 3D flyver dine 7 startskærme rundt i en karussel.
Jeg vrøvlede lidt i min test af HTC Sensation over at det ikke kørte flydende. HTC Sensation er efter testen blevet opdateret med samme version af Android som HTC EVO 3D kører med nu, og det spiller fint. Der er stadig lidt laggen når jeg scroller hurtigt igennem mine mail-widgets, men ellers kører det flydende inde i menuerne.
I visse apps fra Android market er det som om at der bliver sprunget et par pixels over når jeg scroller hurtigt…men jeg har ikke mødt en Android mobil der ikke besidder det problem.
Praksis:
I forhold til at batteriet er på 1730 , synes jeg ikke at den holder batteri særlig længe. jeg er klar over at 3D æder noget strøm, men selv med det slået fra kan jeg ikke få en dag ud af batteriet. Jeg løber tør ved 15-tiden, sat op imod Samsung galaxy s 2 der holder til 18-tiden.
Der har ikke været nogen form for forceclose, og alt jeg har smidt på HTC EVO 3D har kørt glimrende. Knapperne under skærmen er meget sensitive. Når marcus og mig ser Youtube skal han blot snitte dem og de reagerer.
GPS, WIFI, og 3G kører uden problemer.
Konklusion:
At have den i hånden er lidt som at have en let mursten, da den er tung og tyk. Set i forhold til andre Android mobiler er det en sværdvægter vi her har med at gøre.
På billedet fra oven:Samsung Galaxy S 2 – HTC Desire – HTC EVO 3D – HTC Desire HD.
HTC EVO 3D er meget lig HTC Sensation. Hvis jeg skulle købe en af dem ville det blive sidstnævnte, da den er nemmere at svinge rundt med samt den er lidt bedre bygget. Når det er sagt, så er HTC EVO 3D en god Android mobil, og 3D delen virker hver gang uden problemer. Oven i hatten får du som køber også HTC Watch, HTC Sense, og gratis navigation. En af fordelene ved at købe en HTC Android mobil er netop HTC Sense, der kommer med alle de widgets du skal bruge for at gøre din mobil nemmere at bruge.
Der er stadigvæk ventetid når du åbner dine billeder hvis der er mange af dem, og musikafsoilleren kan godt være lidt langsom en gang imellem.
Benchmark med Linpack udført 5 gange: 43.657 (en kerne). 65.765 (to kerner).
Benchmark med Quadrant udført 5 gange: 2024
Min vurdering: 4/5
Til prisen (4800): 3/5
Tryk for at forstørre