Samsung Galaxy S5 modtager i disse dage Android Lollipop visse steder i Europa, dog endnu ikke i Danmark.
Android Lollipop er navnet på den seneste version af Android og var de første par måneder kendt under navnet “Android L”. I forbindelse med lanceringen af Nexus 6 og Nexus 9 i forrige måned afslørede Google det offentlige navn for “Android L” og som mange af jer sikkert ved blev det altså Android Lollipop.
Google havde i forvejen teaset os med lidt slikkepinde rundt omkring og da vi ved at Google opkalder de forskellige versioner af Android efter søde ting, samt at de bruger alfabetets rækkefølge, kom det ikke som en big surprise.
Efter lanceringen af navnet kunne de forskellige producenter begynde at fortælle os hvornår deres produkter ville modtage opdateringen og imens at både Sony, LG og HTC var hurtig ude med svar til deres kunder, holdt Samsung sig lidt tilbage.
– Hvad er nyt i Android Lollipop?
Info til Android begynderen:
Den første Android version hed “Alpha” (1.0), den anden hed “beta” (1.1), den tredje hed “Cupcake” (1.5), den fjerde hed “Donut” (1.6), den femte hed “Eclair” (2.0 – 2.1), den sjette hed “Froyo” (2.2 – 2.2.3), dernæst kom “Gingerbread” (2.3 – 2.3.7), der blev efterfulgt af “Honeycomb” (3.0 – 3.2.6), og “Ice Cream Sandwich” (4.0 – 4.0.4), og senere “Jelly Bean” (4.1 – 4.3.1) og “KitKat” (4.4 – 4.4.4), og nu “Android Lollipop” (5.0).
Vi skulle faktisk helt hen til midt i december før vi via Samsung Danmarks Facebookside fik bekræftet at disse Samsung enheder vil modtage Android Lollipop, og de skrev også at SGS5, der bliver den første til at modtage opdateringen, måske allerede ville få den inden udgangen af 2014.
– Hvordan deaktiverer jeg “Mit tidsskrift” på Galaxy S5?
Enheder som LG G3 og Nexus 5/4 og Nexus 7, samt enheder kørende Android Wear som f.eks Sony Smartwatch 3 har iøvrigt allerede modtaget opdateringen.
Samsung påbegyndte udrulningen af Android Lollipop til SGS5 for flere uger tilbage i Korea og Polen, og de har nu startet udrulningen i endnu et land i Europa, nærmere betegnet Spanien, hvilket betyder at Android Lollipop til de danske Galaxy S5 ejere ikke er så langt væk som den har været.
Vi kommer dog højst sandsynligt ind i 2015 før vi kan begynde at opdatere herhjemme.
Ifølge flere af vores brugere i et indlæg på vores Facebookside er opdateringen nemlig endnu ikke landet i Danmark.
Herunder er det hjemmesiden SamMobile der fremviser Android Lollipop på SGS5.