Hvordan aktiverer jeg lydløs tilstand i Android 5.0 Lollipop og derover?
Android Lollipop er efterhånden at finde på en del produkter, og den sidste nye tilgængelige version af Android byder både på nye funktioner og et nyt design.
Desværre er det ikke alt nyt der er godt og en stor del af vores brugere her på AppsAndroid.dk har henvendt sig til os for at spørge om hvor den “lydløse tilstand” er blevet af i Android Lollipop, da der åbenbart er en del der ikke har kunnet finde den.
Lydløs tilstand i Android Lollipop er ikke væk
Det forholder sig således at “lydløs tilstand” stadig er at finde, men Google har lavet lidt om hvorledes man bruger denne og hvordan man finder frem til den.
Lydløs tilstand hedder i Android Lollipop nemlig ikke længere lydløs tilstand, men “prioriterede afbrydelser”.
Vigtigt info: I guiden og videoen herunder bruger vi en Nexus 7 fra 2012, og da vi desværre ikke i skrivende stund har andre enheder med Android Lollipop liggende her på redaktionen, skal du tage højde for at menuer mm, ser anderledes ud på din enhed medmindre den kører ren Android.
F.eks skal du på LG G3 trykke på volume op eller ned (som i denne guide) og du kan herefter vælge “prioritet”, imens at du på SGS5 skal gå i indstillinger – lyde og meddelser – afbrydelser.
Lydløs tilstand, hvordan?
Det første du skal gøre er at gå ind i dine indstillinger. Her finder du et punkt der hedder lyde og underretninger og trykker på dette.
Nu finder du et punkt der hedder afbrydelser og her hopper du ind.
Nu kommer du ind på en side med lidt forskellige muligheder og her skal du sætte et hak ved at begivenheder og påmidelser gerne må gå igennem når prioriterede afbrydelser er aktiveret. Det svarer nemlig præcis til det du kender som lydløs tilstand, altså hvor du kun får en notifikation hvis f.eks alarmen på mobilen ringer.
Du kan dog vælge at beskeder og opkald skal gå igennem også.
Ved du hvilke tidspunkter på dagen du vil have lydløs tilstand (som nu hedder prioriterede afbrydelser) aktiveret kan du sætte din mobil eller tablet til automatisk at aktivere det fra klokken 22.00 – 06.00, så behøver du ikke selv manuelt at gøre det.
Det er muligt at overstående funktion med tidsrum ikke er tilgængelig på alle enheder.
Vil du selv gøre det manuelt kan du på visse enheder (som f.eks Samsung Galaxy S5) tilføje “prioriterede” til dit notifikationspanel (ikonet er en stjerne) eller du kan trykke på volume op eller ned og aktivere det via den popup du så får på skærmen.
Så kort fortalt er det du før kendte som “lydløs tilstand” nu blevet til “prioriterede afbrydelser”.
Oplever du problemer er du velkommen til at smide en kommentar eller få hjælp via vores Android forum.
Du kan se videoen herunder direkte på Facebook hvis du ønsker dette, og du kan se alle vores videoer på vores Youtube-kanal.
Lydløs tilstand i Android Lollipop
Relaterede tips:
– Hvordan opretter jeg nye playlister i Youtube til Android?
– Hvordan slår jeg dansk sprog til i Google Now (Google Nu)?
– Sådan booster du overgangene på din Android på 2 minutter
– Hvordan blokerer jeg apps og spil-anmodninger fra Facebook?
Hvordan fjerner man vibration, det er efter sidste opdate ikke muligt umiddelbart???
Jeg kan desværre ikke finde, det med tiden på min Galaxy S5… Betyder det den ikke har option på prioriterede afbrydelser i bestemt tidsrum som i viser i video?
Andet når man har sat prioriterede afbrydelser og ikke markere opkalder eller beskeder, hvad med andre apps, er de så også lydløs undtagen alarm?
Mange tak på forhånd.
jo mener ikke at sgs5 har det 🙁