En fejl i Android 4.2.1 er muligvis skyld i at du kommer til at betale mere end du skal for dine SMS`er.
Er du 3-kunde, og har en Android smartphone med Android 4.2.1 Jelly Bean, så burde du tjekke din regning for den sidste måned, bare for en sikkerheds skyld.
Det er Version2.dk der advarer imod fejlen som det mobile gateway-firma, Wireless Factory, har observeret.
Kristian Haagensen, operations manager ved Wireless factory, forklarer i en mail til Version2 at:” Android er udkommet i en ny version der har en ret seriøs bug for nogle operatører”.
Han mener ydermere at fejlen ligger hos Google, der jo udvikler Android.
Fejlen opstår kun når du sender SMS til firecifrede numre, som dem man bruger i afstemninger i fjernsynet osv.
Det der sker, er at Android 4.2.1 Jelly Bean i særlige tilfælde i den default SMS-app sætter to nuller foran nummeret da det firecifrede nummer ikke regnes for at være gyldigt. SMS`en bliver stadig sendt, men fakturerings-systemet vil ved nogle selskaber taksere den sendte SMS som om at den var sendt til udlandet.
Wireless Factory har indtil videre kun kunne genskabe fejlen på Android 4.2.1 på blandt andet en Galaxy Nexus ved det 3-ejede selskab Oister, hvilket virker lidt underligt.
Øverst i artiklen ses et screenshot hvor Android advarer imod at sende SMS`en der jo burde være gratis.
Version2 har desuden set en Oister-faktura fra januar hvor hvor sendte SMS`er til 1924 får føjet to nuller foran og derved bliver takseret som SMS`er sendt til udlandet.
3 arbejder på en forklaring, men deres teknikere har indtil videre ikke kunne genskabe fejlen.
Kommunikationschef for 3, Stine Green poulsen, siger til Version2 at at de vil lave et ustræk af deres kundedatabase således at kunderne ikke vil blive faktureret for noget de ikke har brugt.
Opdateret: Mobilsiden.dk har været i kontakt med 3, og det har IKKE været muligt at genskabe fejlen, så det ser IKKE ud til at det har noget med Android at gøre.
Jeg er helt enig med dig Niklas, og tak for info…
Advarslen er sikkert designet til at genkende service numre. Og da et service nummer kan bruges til mange forskellige tjenester, med forskellige prisforhold har Google nok valgt at advarslen kommer frem som standard.
Jeg har selv haft den i forbindelse med både DSB og Storebælt tjenester.
Det er rigtigt at første gang man ser den undre man sig lidt, men jeg vil da hellere have at den advarsel er der, end at telefonen (og en eventuelt inficeret app) kan sende sms’er unden nogen bruger prompt.
Men det er klart at hvis der er Android systemet der har sat de to ekstra 0’er på er det lidt skidt.
Det har jeg dog ikke oplevet, hverken på GNex eller Nexus 4, begge med 4.2.1.
Siden de ikke kan genskabe fejlen hver gang så lyder det jo ikke til at fejlen er over-seriøs, men ellers kan man jo bare installere Handcent SMS: https://www.appsandroid.dk/joomla/handcent-sms.html
det lyder meget underligt 🙂