ADVARSEL: Pas på batteri-update til din Samsung (opdateret,ikke kun Samsung)

Pas på den update der lige nu er tilgængelig på din Samsung Android enhed.

Jeg har både på min Samsung Galaxy S 2 og på den Galaxy Tab 7,7 jeg har til test (og nu konens HTC Desire HD), fået muligheden for at update via en apk-fil. Efter at have læst tilladelserne har jeg besluttet mig for at udsende denne advarsel. Hvis det viser sig at jeg er forkert på den må jeg erkende brøleren.

  • For det første er det ikke en update fra Samsung, eller fra Google Play (en apk kræver at der bliver sat hak ved “tillad installation af ikke Android Market/Google Play programmer).
  • Af tilladelser vil den kunne sende SMS, læse SMS/MMS, samt oprette Bluetooth, samt meget andet en app af den slags ihvertfald ikke har brug for eller behøver.

 

Mit instinkt siger mig at der er tale om en scam, så indtil andet er bevist, bare lad være med at installere den. Falder du over noget så post lige…

Navnet på app`en er Battery Supercharger.

Jeg har kun modtaget updaten på mine Samsung enheder, hverken på HTC eller LG har der været noget. Om det er et tilfælde kan jeg desværre ikke sige, men det ville være mærkeligt. De brugere der har kontaktet mig efter publiceringen af denne artikel har også kun Samsung Android enheder. 

Disse scam push-notifikationer kommer oftest i forbindelse med en app du har installeret, jeg har dog ikke kunne spore mig frem til den (jeg har ikke de samme apps installeret på de 3 enheder der har været ramt), og det betyder at der er tale om muligheden for at alle apps der benytter AirPush kan tilbyde reklamen.

Update: dette er en scam…..og meldinger fra ejere af andre mobiler og tablets end Samsungs, er også kommet ind af brevsprækken. En bruger beretter:

“Du bestiller nu et fortløbende abonnement på SMSTilMig til 35kr. pr. måned + trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret. Svar JA for at bekræfte bestillingen. Udbyder SightMobile. Automatikvej 1, Søborg, 2860, Danmark. Tlf. 8082-6833. Opsig abonnement: send STOP til 1945”

En søgning på Google Maps giver ikke noget, og hvis man ringer på telefon-nummeret er der en telefon-svarer på. Der står at udbyder skulle være “Sight mobile”, en hurtig gang Google peger hen på et app-udviklingsfirma som næppe står bag.

Hvis du er i tvivl om hvilke af dine apps der bruger AirPush, så hent den her og kør den.

Læs også: Derfor snyder Battery Supercharger dig (SMS scam).


SMS-scam

Screenshot_2012-05-15-11-36 

Scam-Batteri-supercharger

(23) kommentarer
  1. Høy,

    Det her er for underligt til at kan være rigtigt. Indtil igår kørte jeg med XWLP7 som egt er en rom frigivet i rusland men som har dansk sprog. Så har flashet dansk CSC med den og fik ikke den forbandede popup.

    I nat opgradere jeg så til XWLPD med dansk CSC ergo en helt dansk Kies rom, og så kan du ellers tro de der popups kom rendede hele tiden >.

  2. Ved at læse lidt på et link herover lærte jeg noget: Det lille blå mærke ved nogen Apps på Google Play betyder “trusted Developer”. Det kunne jeg dog ikke se på Googles side – det burde de da reklamere med, i stedet for at man skal høre det fra de andre “nørder”.

  3. Som sagt dukkede den op på min HTC Sensation XE….og via en ven som også har fået Battery Supercharger – den er kommet efter han kom til at trykke på en AD inde i WordFeud……..

  4. Ok.. Når man undersøger sådanne ting så kan det ikke undgås at man støder ind i et par uskyldige bump på vejen… Tror dog nærmest det er umuligt at finde frem til firma bag reklamen, men jeg kigger også videre, så endelig skrive hvis du falder over noget igen.. Alt kan hjælpe 🙂

  5. Men jeg må nok hellere skynde mig at indskyde at Sibyl Tel ikke nødvendigvis har noget med sagen at gøre, men det er det eneste firma på adressen der opererer med softwareudvikling og de har også været repræsenteret på et par mobilmesser, hvis man lige googler det 🙂

  6. Selv tak…

    Sibyl Telecom er registreret på cvr.dk med binavnet SibylTel og de har skam en hjemmeside : http://www.sibyltel.com

    Desværre på kinesisk eller japansk…lidt weird for et dansk firma 😀

  7. @gyllingdk : ja, jeg har også efterfølgende været ved at grave lidt, dog uden held indtil videre.. Tak for input 🙂

  8. Ved en søgning på De Gule Sider kan jeg se der ligger en hel del reklamebureauer på adressen:

    http://www.degulesider.dk/de-gule-sider/Automatikvej+1+2860/q_-/2/?dominantCategoryIsLocal=Virksomhedsr%C3%A5dgivning

    Mest interessant er dog dette “softwarefirma” der underligt nok ikke engang har en hjemmeside (de må ikke være særligt ambitiøse :D)

    http://www.degulesider.dk/de-gule-sider/S%C3%B8borg/30774023/Sibyl+Telecom+ApS/

    Man kunne godt få en lumsk mistanke om at de har lidt med det at gøre 😀

    Jeg var en af de “heldige” der blev bon’et for 35 kroner – men fjernede programmet med det samme at jeg skulle bekræfte sms, og afmeldte servicen via sms igen – men jo, sådan nogle platugler burde sgu rulles i tjære og fjer og så meldes for svindel!

  9. Jeg kører med Kaspersky Mobile Security – den fangede den og sendte den ad h til….

    Gad vide hvordan den har sneget sig ind…???

  10. [quote name=”madsgluud”]De skal meldes for svindel skal de.[/quote]
    Jo, men problemet er at finde ud af hvem der står bag jo…

  11. Det er nemlig rigtig træls, men et godt eksempel på at vi som brugere er nødt til at være kritiske med hvad vi installerer. Det kræver jo dog en vis “nørdethed ” at overhovedet vide hvad tingene betyder. Det er måske et emne vi skal tage op her på siden. Hjalp det at sende “stop “?

  12. Jeg nåede også at installere den latterlige “opdatering” men jeg havde da heldigvis installeret Avast antivirus, som prompte gjorde mig opmærksom på at det var malware. Nu håber jeg bare at det er nok… Folk der laver så noget skulle (for at kvotere Clarkson) skydes foran deres familie 🙄

  13. Har en Lg optimus white version har også fået denne app meddelelse, men der stod at det var en systemopdatering Lg battery.

    I første omgang hvor jeg prøvede at installere den efter at have læst meddelelse, lod jeg vær da den skevat den ike kom fra market/ google play. havde heller ikke kryds i feltet med acceptere fra ukendte kilder.

    viste den så til min mand, da han har meree forstand på sådan noget. Men mente så at jeg nok var nød til at installere den, så det gjorde vi/han. satte midlertidig kryds i feltet fra andre kilder end market/google play, men tog hak fra skraks efter installation af denne app.

    Har så modtaget en sms besked den 8. maj, som først dukkede op den 9. maj, lige som beskrevet ovenfor at have accepteret en abonoment på sms til dig 35,- kr. om mdr, automatisk svaret ja uden at jeg har gjort det., prøvet at afmelde som der stod i sms beskeden, send stop til 1945 og at man havde 14 dages fortydelses ret. der er henvist til et tlf.nr i søborg, med de taler engelsk på en tlf. svarer.
    Mvh annwiche ps, jeg har enda en virusbeskyttelse på min Lg. PS igen min smsbesked vedr. abo på35 kr om mdr kom fra 1945 og med send stop til 1945, har lige afinstalleret appén.

  14. @jek : Du skal afinstallere den med det samme. Det vil sige at de oplysninger du har givet mig her er i forbindelse med battery supercharger? Så har jeg nemlig fået et nyt spor og kan lege Batman igen :-)… Han er detektiv…

  15. Min søns LG Optimus X2 har også fået den.

    Sjovt nok så sende mobilen automatisk derefter en besked til 1954 og fik smsén

    “Du bestiller nu et fortløbende abonnement på SMSTilMig til 35kr. pr. måned + trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret. Svar JA for at bekræfte bestillingen. Udbyder SightMobile. Automatikvej 1, Søborg, 2860, Danmark. Tlf. 8082-6833. Opsig abonnement: send STOP til 1945”

    Så sendte den igen automatisk et “JA” og vupti så var han tilmeldt et abonnement hos SightMobile til 35 kr om mdr.

    Argh !!

  16. Åh nej, har byttet mobil med min veninde fordi hun aldrig har haft en android før :¤: :¤:

    Håber ikke hun installere den 😥
    (Det er en Samsung den jeg har byttet med hende)

  17. Jeg har sjovt nok ikke fået den spam besked :P. Er nok fordi at jeg kører med Adware filter på

  18. [quote name=”Camilla88″]Og hvis man så har været så dum at hente det hvad gør man så?[/quote]
    Nu har jeg ikke haft mulighed for at undersøge særlig meget om problemet, men gå ind i programmer og afinstallere den. Ellers overvej en nulstilling, eller kør en scanning med din antivirus og se om den fanger den…

  19. Den har også været på min de sidste par dage. Så også tilladelserne og besluttede at lade være.
    Den er møgirriterende og jeg ved ikke hvor den kommer fra?!

    Sgs2 Cyanogen

Skriv kommentar
account_circle
email