Hvordan sættes PANZER skærmbeskyttelse på mobilen?

Vores smartphones og tablets er efterhånden en stor del af vores hverdag og i mange tilfælde det sidste vi ser om aftenen inden vi lukker øjnene, og det første vi ser når alarmen på mobilen ringer om morgenen.

Skal der ses film og serier via Netflix eller Viaplay er det i mange tilfælde også på mobilen eller tabletten at dette sker, og noget der virkelig kan sætte skår i glæden er hvis der kommer bare en lillebitte ridse på skærmen når “Vikings” skal til at tone hen over skærmen.

Ikke bare er nogle af topmodellerne ret dyre, men en ridse på skærmen kan du (hvis du er bare lidt ligesom mig) ikke lade være med at fokusere på og det ødelægger oplevelsen ret meget når dette sker.

Heldigvis kommer langt de fleste smartphones og tablets i dag med ridsefrit glas, ofte i form af Corning Gorilla Glass, men selvom det i dag er svært at ridse skærmen på ens smartphone og tablet sker der ikke noget ved at være på den sikre side, og da PANZER er ret populært at bruge som ekstra beskyttelse til mobilen vil vi herunder i videoen vise jer hvordan i påfører det på skærmen af jeres enheder.

Du kan med fordel også læse vores test af beskyttelsesglas og beskyttelsesfilm fra PANZER.

Vi har her koncentreret os om to former for skærmbeskyttelse fra producenten Panzer, nemlig “panzerglass” fra Panzer og Panzer screenprotector, og herunder kan du læse lidt om hvilke funktioner de har.

Panzer skærmbeskyttelse:

Skærmbeskyttelsen fra Panzer er en tynd gennemsigtig film med en tykkelse på 150 mikron. Skærmbeskyttelsen er lavet i materialet “Thermo Plastic Urethane” og har en selvhelende funktion imod mindre ridser og stød. Filmen er UV-belagt således at din skærm ikke bliver mørk og gulfarvet efter længere tids brug. Det idéelle valg til skærme der kan foldes og hvor glas ikke dur.

PANZER skærmbeskyttelsesfilm specs:

  • Nem påføring.
  • Boblefri.
  • Selvhelende (mindre ridser).
  • Kompatibel med buede skærme.
  • 99% klarhed.
  • Hårdhed: 0.170 HRP.
  • Punkteringsmodstand: 78.1 Newton.
  • Stræk før brud: 200%.

Beskyttelsesglas fra PANZER:

Glasset fra PANZER er ægte hærdet glas og består af flere lag, hvilket i den sidste ende giver et materiale der er 9 gange hårdere end almindeligt glas (9H).

Det er i skrivende stund det stærkeste materiale der er til rådighed på det nuværende marked og med en tykkelse på kun 0.33 mm, og 150% mere modstandsdygtigt overfor ridser end stål, må panzerglas siges at være den ultimative beskyttelse imod ridser på mobilens skærm.

Hvis glasset går i stykker, f.eks. hvis du taber din mobil, vil glasset bryde i små stykker der ikke er skarpe grundet anti-shatter konstruktionen.

Panzer skærmbeskyttelsesglas specs:

  • Ultra hårdt (9H).
  • Boblefri påføring.
  • Kombatibel med dæksler.
  • Kombatibel med covere.
  • Klarhed på 99%.
  • Tykkelse: 0.33 mm.

Hvordan påføres PANZER og skærmbeskyttelse

Før du begynder at påføre PANZER eller film på din smartphone er det vigtigt at tørrer skærmen af således at der hverken er skidt eller fedt på skærmen.

Dette gøres med en klud der følger med i salgsæsken og du kan fint bruge den samme klud til at gnide boblerne væk (hvis der er nogen) efter at du har påført skærmbeskyttelsen.

Herunder i videoen unboxer jeg PANZER beskyttelsesglas og PANZER skærmbeskyttelsesfilm med jer og da det er første gang jeg skal prøve at smide glasset på min mobil, må jeg komme til den konklusion at det faktisk gik ret smertefrit.

Skærmbeskyttelsen er en anelse sværere at få til at sidde rigtigt, og producenten skriver at hvis der er bobler vil disse forsvinde i løbet af 24 timer.

Produkterne kan købes hos danske webshops, men du kan også købe produkterne i din lokale EL-Giganten, Power mm.

Husk at du altid kan få gratis hjælp i vores forum.

I videoen bliver der brugt en Sony Xperia Z3 og skærmglasset kommer bl.a. også til Z4’eren.

(3) kommentarer
  1. Har også brugt panzerglas og 5 minutter efter jeg sat det på tabte jeg min mobil og det var så enden på det panzerglas 😛 men skærmen skete der ik noet med 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email